Etiopien – dag 1-12 – 9. Juli – 20 Juli 2015:
En smule ængstelige kom vi frem til den Mursi-landby vi skulle bo i, efter omkring 17 timers ret hård kørsel gennem det sydlige Etiopien på veje, der heldigvis var tørre efter regntidens nylige ophør. I omkring 15 år har en af mine største rejsedrømme været at besøge Mursifolket. Mursierne (i gamle dage omtalt som ”tallerkennegerne”) er dog kendt for at være aggressive overfor fremmede og ud på dagen, skulle de angiveligt kunne blive temmelig ubehagelige, når de har drukket deres hjemmebryggede alkohol, hvorfor vi havde lidt sommerfugle i maven, da vi endelig nåede frem.
Fire dage ud af vores i alt otte dage skulle vi bo hos Mursierne. Vores guide Andualem påstod, at han var den eneste guide i hele Omo-dalen, der tog turister med ind for at overnatte hos Mursi-folket, og at han kun cirka 5 gange om året tog udvalgte besøgende med ind til den landsby vi skulle bo i (som han havde gode forbindelser til). Den lå dybt ind i Mago Nationalparken noget længere inde end dér, hvor dagstursturisterne når ind. De udvalgte besøgende han tog med var typisk fotografer, filmfolk eller journalister. Jeg havde forinden skrevet til ham, at jeg skrev lidt rejseartikler og fotograferede. Om det var det, der havde givet os adgang til overnatning i landsbyen eller det faktum, at jeg havde medbragt ham en 3 år gammel Lenovo T420 bærbar PC, som jeg havde lovet ham som drikkepenge, hvis han gjorde det godt, skal jeg ikke kunne sige.
Vores søde chauffør Bruke, der sikkert styrede den fine Toyota Landcruiser de mange hundrede kilometer gennem Omo-dalen (og som ikke kendte Andualem i forvejen, da der hyres biler med chauffører ind fra gang til gang) fortalte, at han i de 5 år han havde kørt med turister i dalen, aldrig havde kørt for nogen, der camperede hos Mursierne, aldrig havde set den traditionelle Donga-ceremoni (se senere), og aldrig havde haft gæster, der havde medbragt børn under 15 år.
Mursierne viste sig heldigvis at være søde. Og i den landsby vi boede i, var de bestemt ikke alkoholiserede. To små lyshårede børn på 6 og 8 år gjorde nok heller ikke situationen værre. Og selv om man kun er en simpel fritidseventyrer, kan man jo godt være heldig. I løbet af de 4 dage hos Mursierne nåede vi at se følgende ceremonier: Bryllup (i nabolandsby – fandt sted kl 6 om morgenen, der danses, slutforhandles om pris for bruden i antal kvæg, hvorefter de alle går ud i marken med kvæget, mens landsbyens mænd skyder vildt op i luften med deres kalashnikovs. Desværre kom vi lidt for sent og nåede kun det afsluttende skyderi og lidt dans). Navngivningsceremoni (afholdt i ganske varm lerhytte proppet med mindst 20 mennesker). ”Jugular Vein” ceremoni (omkring 2 liter blod aftappes fra en tyr og en ung mand skal drikke alt blodet for at blive fedet op og få vitaminer – beklager det lidt ulækre billede herfra). Og den sjældne Donga (stav-kamps) ceremoni (afholdes angiveligt kun ca. 20 gange om året, er ulovlig og foregår et hemmeligt sted i bushen. Det tog os 3 dages køren omkring at få den lokaliseret. Vores guide fortalte at til trods for at han opholdt sig ca. 40 uger om året hos stammefolk så han typisk kun ceremonien 1-2 gange om året).
Tiden hos Mursierne gik i øvrigt med at spille frisbee (medbragt selvfølgelig), hvilket mursierne syntes var særdeles underholdende (først kun børnene senere også de voksne), snakke med dem med vores guide som tolk og Ava forsøgte at lære dem dansk ud fra en af sine skolebøger (Mursibørn er hyrder og går ikke i skole). Charlotte blev desuden spurgt til råds om alskens sygdomme (primært eksem og infektioner) og bidrog efter bedste evne med vores førstehjælpskasse.
Ud over mursibesøget boede vi to dage i bushen hos Banna-folket. Besøgte Karo-folket (som er kendt som mestre ud i bodypainting). Og deltog i en ”jumping of the bulls” manddomsprøve hos Hamer folket. Her skal en ung Hamerfyr (hvis hans far ellers har råd til at betale for ceremonien) bevise sit værd ved at springe mindst fire gange fra tyreryg til tyreryg over op til 20 tyre linet op på rad og række. Kvinderne i stammen bliver forinden pisket til blods med grene af mændene for at vise deres loyalitet over for ham, der undergår manddomsprøven.
Tjek billederne http://galleri.jakoboester.dk/#!album-119 fra alle herlighederne – beklager at der er ret mange.
Tak til: Christian Gumark for køb af Axcess Lenovo T420 PC som nu har fundet en lykkelig ejer i Afrika. Og til Ole Elming for Axcess-Afrika-klargøring af samme.
En særlig tak til: Søren Bonde, eventyrer, ekspeditionsleder og rejsepioner, for at formidle den helt afgørende kontakt til vores uundværlige guide Andualem. Til søde Charlotte Felk for altid at være frisk på at tage med på mine vanvittige projekter. Og til mine fantastiske børn for deres eminente mod (det tog dog et døgns tid, før Jonas holdt op med at være bange for Mursidamerne som han synes så pænt uhyggelige ud når de havde deres tallerkener monteret i undermunden), åbenhed og tilpasningsparathed overfor fremmede kulturer og strabadserende rejser.
