Hvis du synes dit job er hårdt så kig med på billederne i mit Sydsudan album http://galleri.jakoboester.dk/#!album-122 fra KonyeKonye markedet i Juba i Sydsudan. Det første billede er venligst udlånt af den store eventyrer og prisvindende fotograf Rasmus Krath da jeg slet ikke selv kan tage ligeså gode billeder. (Jeg overvejede lidt at købe et par ko-ben og lave et tilsvarende opstillet foto..). Taget i den ende af markedet hvor de sælger råddent kød, tyrenosser, indvolde og afhuggede ben (og hvor Rasmus i øvrigt har en god veninde). Af andre super jobs end dem på kødmarkedet kan nævnes mændene der sad i den stærke sol og lavede sandaler ud af gamle dæk samt skopudsere der pudser sko selvom næsten alle går med sandaler. Kulsælgere, sæbesælgere og godtfolk der har investeret i en badevægt og vil veje dig for 50 øre. Det er et af verdens allerfattigste lande. Jeg lod mig veje en del gange men det forslår jo som en skrædder i helvede. Heldigvis kommer der en del nødhjælp ind i det krigshærgede land (jeg tror jeg så 7 store Ilyushin transportfly i lufthavnen fra UN, World Food Program og Røde kors) men hjælpen går til folk ude i landet og i flygtningelejrene (der i øvrigt efter sigende er præget af interne kampe mellem dinka-folket og Nuer-folket samt folk for og i mod regeringen) og ikke til dem der godt kan klare sig selv i hovedstaden.
Sikkerhedssituationen i hovedstaden Juba er nogenlunde selv om alle verdens udenrigstjenester er af en anden opfattelse og der pt. som bekendt er borgerkrig i landet (1.000.000 vurderes at være internt fordrevne og 400.000 er flygtet til nabolande) Jeg ved ikke om det passer men fik fortalt at der i gennemsnit myrdes tre personer om dagen i Juba. Ikke pga borgerkrigen bare generel kriminalitet. Jeg boede på et hotel med en enkelt bevæbnet vagt og metaldetektor. Jeg var også ude at spise frokost i AFEX camp en rigtig army camp i bedste M A S H stil hvor mange af de internationale nødhjælpsarbejdere bor. Jeg talte med en derude der sagde at jeg var den første turist han havde mødt i Sydsudan i 5 år (inkl den tidl sydlige del af Sudan da Sydsudan som nation kun har eksisteret siden 2011). Nå men den der AFEX camp var rent fort knox med pigtrådssluser, sandsække, armerede vagter der uafladeligt gik runder, armytelte og en hel hotelcontainerby. 110 usd pr nat uden morgenmad koster det at sove i en container (som sgu har både bad, kabel-tv, varmt vand, myggenet og aircon og adgang til mini ørken-pool). Lidt synd at så mange nødhjælpspenge skal gå til dyre containerovernatninger synes jeg. Men dejligt at sidde og spise “nile perch” og drikke “nile beer” i maximum security campen ved Nilens bred (med tre armerede der holdt øje med at ingen angreb og forcerede pigtråden fra Nil-siden). Og grundet de mange nødhjælpsarbejdere mødte jeg langt flere hvide her end på hele vores knap en måned lange tur rundt i Afrikas Horn.
Nå men jeg var for nærig til containeren og boede i stedet som sagt på et mere centralt og ikke helt så sikkert 80 usd hotel (as cheap as it gets in Juba men alligevel en tangering af det dyreste jeg nogensinde selv har betalt for en overnatning – sidst var i Kuwait City og omfattede hele familien.)
Sydsudan var en solotur mens Charlotte og ungerne var på museer i Addis Abeba. Ikke fordi Charlotte ikke turde tage ungerne med, for Charlotte tør ALT, men fordi flyet Addis-Juba-Addis kostede eksorbitante DKK 4.400 pr snude (ca 400 mere end vi gav for CPH-Addis-CPH) som jo så ville have skullet ganges med 4. Og da turen allerede er pænt over budget (pt ca 63.000 mod budget på 50.000 – Afrika er billigt i mad og logi men dyrt hvad angår transport og oplevelser) nappede jeg den solo.
Nå back to work tomorrow – men tjek billederne og tak til søde Charlotte Felk for at tage sig af ungerne mens jeg føjter omkring